Gode råd


        Badeklubben

        TREKANTEN

Gode råd om badesikkerhed


Vinterbadning er en god sund aktivitet og er man opmærksom på vejret og kroppens signaler, er den største risiko ved vinterbadning, at man bliver afhængig af det kolde gys.
Undersøgelser viser, at vinterbadere har et styrket immunforsvar og generelt er mindre syge end andre mennesker; uden at det dog endnu er bevist, at det alene skyldes vinterbadningen.
Dog ligger det fast, at mødet med det kolde vand udskiller en stribe hormoner i hjernen, som man også kender det fra eksempelvis løb. Og resultatet er, at man føler sig høj og få et øget velbefindende.

Vi har lavet en række lokal anvisninger om god badesikkerhed i Tisvildeleje, som sammen med Rådet for større badesikkerhed’s anvisninger og vinterbaderåd altid bør følges.

Vær opmærksom på din krop

  • Personer med hjerteproblemer eller for højt blodtryk bør søge råd hos deres læge inden de starter med at vinterbade.
  • Du bør ikke vinterbade, hvis man er forkølet, har feber eller føler sig utilpas.
  • Du bør slet ikke vinterbade hvis du er påvirket af alkohol, medicin eller euforiserende stoffer.

Hvordan vinterbader man

  • Det anbefales at man tilvænner sig gradvist. Det bedste er at fortsætte badningen efter at den almindelige badesæson er ophørt.
  • Gå stille og roligt ud i vandet og træk vejret stille og roligt mens din krop tilvænner sig.
  • Undgå at hyperventilere da det kan medføre at du besvimer.
  • De fleste vinterbadere dypper hele kroppen i ca. 10-20 sekunder.
  • Når du kommer op af vandet tag evt. det våde bade tøj af, tør dig og stå et kort øjeblik med et håndklæde omkring kroppen, mens du nyder det varme kick kroppen giver dig.

Hvad sker der med kroppen

  • Kroppen udskiller hormoner (endorfiner).
  • Man føler et “kick” efterfulgt af fysisk velvære.
  • Der kan forekomme mindre variationer i blodtryk og puls.
  • Du vil opleve små variationer af “kicket” henover dagen

De 8 vinterbaderåd:

FØR DU GÅR I VANDET
1. Bad aldrig alene
2. Tjek badeforhold og kend redningsudstyr
3. Pas på hvis der er is, brug altid badesko
4. Sænk kroppen roligt ned i vandet

NÅR DU ER I VANDET
5. Træk vejret roligt
6. Hold øje med hinanden
7. Svøm ikke længere ud end du kan bunde
8. Svøm aldrig under isen